Undersøgelser viser vejen – hvordan påvirker lysforurening dyr og mennesker?

Lysforurening påvirker både mennesker og dyr, men det er ikke let at vide, hvad der er det rigtige lys for hvert sted – og hvilket lys mennesker og dyr trives bedst i. For at kunne træffe velbegrundede beslutninger i fremtiden er der brug for mere viden.

Maria Nilsson Tengelin er fysiker og forsker i fotometri og radiometri ved RISE – Research Institutes of Sweden. Hun arbejder bl.a. med måling af lys og lysrelaterede forskningsprojekter, som danner grundlag for standarder og retningslinjer for udendørsbelysning.

– Mere viden gør det muligt at træffe mere afbalancerede beslutninger. Der er ingen løsninger, der passer til alle situationer, men ud fra de gældende betingelser kan man finde en vej frem, siger Maria Nilsson Tengelin.

Maria Nilsson Tengelin, fysiker og forsker ved RISE.

Omhyggelige undersøgelser

I projektet "Energieffektiv udendørsbelysning med reduceret lysforurening" arbejdede Maria Nilsson Tengelin sammen med Annika Jägerbrand fra University of Gävle og Alp Durmus fra Penn State University, USA. Under projektet blev der bygget et testområde med en gang- og cykelsti i et naturområde i udkanten af Borås i det sydlige Sverige. I en uge blev den eksisterende belysning slukket, og der blev opsat midlertidige belysningsarmaturer fra Fagerhult. Armaturerne havde forskellige korrelerede farvetemperaturer: neutral hvid (3000 K), varm hvid (2200 K) og orange (1800 K).

Hvert armatur var udstyret med to forskellige typer optik: en, der gav en bred spredning af lyset, og en afskærmet, som gav mere lys på vejen og næsten intet til siderne. Det var således muligt at undersøge forskellige farvetemperaturer samt smal og bred lysspredning i forskellige kombinationer. Installationen blev evalueret med traditionelle jordbaserede lysmålinger og med en nyudviklet metode, hvor en drone blev brugt til at måle, hvordan lyset bredte sig op i himlen og videre ud i omgivelserne. I undersøgelsen blev 56 personer bedt om at gå på stien og udfylde et spørgeskema om deres oplevelse af belysningsmiljøet ved de forskellige belysningsindstillinger.

Billedet er fra Simrishamn, hvor Fagerhults belysning lyser byen op.

– Deltagerne skulle blandt andet angive, hvilken belysning de foretrak, og om de var klar til at gå på kompromis, hvis det gavnede miljøet. Målet med projektet var at finde ud af, hvordan man kan måle mængden af lysforurening på en pålidelig måde, og hvordan vi kan reducere de negative effekter af udendørsbelysning, samtidig med at belysningsmiljøet er godt for mennesker, udtaler Maria Nilsson Tengelin.

Det absolutte flertal af deltagerne foretrak det hvide lys (2200 K og 3000 K), og kun en meget lille andel svarede, at de foretrak det orange lys. Da de blev spurgt, om de kunne acceptere en anden belysning af miljø- eller energimæssige årsager, steg andelen af deltagere, der kunne tænke sig orange belysning.

– Feltforsøget viste, at 1800 K giver en dårligere synlighed og oplevelse af sikkerhed, og generelt følte kvinder, at miljøet føltes mindre trygt. Men accepten af orange lys øges med bevidstheden om, at man tager mere hensyn til miljøpåvirkningen.

En ny målemetode

Det næste samarbejdsprojekt handler om videreudvikling af målemetoderne. Målet er at udvikle en ny metode til vurdering og måling af lysspild i bevaringsværdige byrum og vandløb.

– Vi ser på, hvilke punkter, med hvilke parametre og hvor mange målinger der skal foretages for nøjagtigt og pålideligt at kunne vurdere lysets miljøpåvirkning.

Projektet handler også om at definere, hvad der skal indgå i en standard. Lige nu måler man lyset med fokus på, hvordan det opfylder sin funktion for mennesker på vejen, og hvordan det reflekteres i ansigtet på modkørende – så det ikke blænder eller virker forstyrrende for mennesker i omgivelserne. Imidlertid måler man ikke spildlys i de geometrier og niveauer, der kan have betydning for dyr og planter. Grundlaget for nutidens standarder er baseret på grænseværdierne for menneskelig erfaring, men de nye grænseværdier skal også relateres til dyrene og naturen.

– Mange har rigtig gode ambitioner, men vi har endnu ikke tilstrækkelig dokumentation til at sige, hvordan de skal måle, eller hvad de skal forholde sig til. Der udføres hvert år mange miljøundersøgelser, men de er ofte ikke designet, så resultaterne kan bruges til at planlægge belysningen. Med nye retningslinjer og en gennemarbejdet standard ville vi have bedre vilkår og forhåbentlig gøre en stor forskel, slutter Maria Nilsson Tengelin.

Dette er del to af tre i vores artikelserie om Bioinclusive Lighting. Næste gang skal vi møde Henrik Sandqvist, produktchef for udendørsbelysning hos Fagerhult, som vil fortælle om, hvordan vi tilpasser vores belysningsløsninger til både menneskers og dyrs behov. Du kan finde den forrige artikel her. 

Annika Jägerbrand (universitetet i Gävle), Maria Nilsson Tengelin (RISE) and Henrik Sandqvist (Fagerhult).