Mængden af oplyste områder er stigende såvel i Europa som globalt, og i dag er der få steder tilbage, som er helt upåvirket af kunstigt belysning og himmelglød.
Annika Jägerbrand forsker bl.a. i bæredygtig byudvikling og lysforurening og dens indvirkning på arter og økosystemer ved universitetet i Gävle nord for Stockholm. Hun er toneangivende på området både i Sverige og internationalt og arbejder med standardisering, som vejleder beslutningstagere vedrørende belysning i beskyttede naturlige miljøer.
Historien gentager sig
I begyndelsen af det 20. århundrede var spørgsmålet om stadig mere oplyste byer lige så relevant som i dag. Annika viser et avisudklip fra forrige århundredeskifte, hvor kunstig gadebelysning begyndte at lyse Stockholm op.
– Se, man ville have, at der skulle være “lige så lyst som om dagen”. I dag, hundrede år senere, er vores tænkning præget af mange af disse ubevidste overbevisninger. Vi har i dag 150.000 lyskilder alene i Stockholm, og antallet stiger hvert år. Når nye områder og veje udbygges, udvides det oplyste område normalt, hvilket medfører, at flere levesteder og arter påvirkes negativt af lysforurening.
En stor del af problemet er, at der ikke findes fælles retningslinjer eller begrænsninger for, hvad der er optimalt og den rigtige type lys for både mennesker og dyr.
– Vi har for eksempel ingen standarder, der forhindrer lys over horisontlinjen for andre lyskilder end vejbelysning, som er reguleret til en vis grad. Det er mærkeligt, for på den ene side er det et stort spild af energi, og på den anden side giver det himmelglød og en masse lysforurening. Dette ses også tydeligt på satellitbilleder. Internationalt er der generelle retningslinjer, men de anvendes sjældent af beslutningstagere i Sverige.
I dag finder man omfattende effekter og påvirkninger på store grupper som insekter, fugle og flagermus, men det er stadig ikke tilstrækkeligt fremhævet i forbindelse med belysning og for at undgå påvirkning. Annika Jägerbrand, docent og universitetslektor i biologi ved universitetet i Gävle
Spørgsmålet om de klimamæssige konsekvenser af lysforurening blev for alvor taget op i begyndelsen af det 20. århundrede. De første undersøgelser var imidlertid ikke evidensbaserede, men var mere baseret på observationer.
– Da der ikke blev lavet målbare studier, er det svært at publicere og sammenligne resultaterne. I dag finder man omfattende effekter og påvirkninger på store grupper som insekter, fugle og flagermus, men det er stadig ikke tilstrækkeligt fremhævet i forbindelse med belysning og for at undgå påvirkning.
For at gøre fremskridt på dette område er der behov for klare tærskelværdier og en større forståelse af, hvordan forskellige arter påvirkes af kunstigt lys i mørke.
– I internationale diskussioner fokuseres der let på astronomisk lysforurening frem for miljøpåvirkningen. Men det er ikke helt den samme type handling. Astronomerne fokuserer på det lys, der spredes opad, og på at anvende lavere farvetemperaturer. Inden for miljøet er det vigtigere slet ikke at have lys, især i følsomme miljøer, og kombinere forskellige tiltag for at reducere påvirkningen generelt. Der er vi ikke endnu.
Styring med tredjepartsdata
I dag findes der teknologi, som understøtter et reduceret forbrug af kunstigt lys, og med styring baseret på tredjepartsdata er det muligt at undgå miljømæssigt følsomme perioder. Belysningen kan tilpasses klækningsperioder, og når trækfuglene er aktive eller styres af temperaturen. Insekter er for eksempel ikke aktive hele tiden, og meget lidt, når temperaturen er under ti grader.
– I dag er der meget information at læne sig op ad, hvis man vil undgå at forstyrre bestemte grupper. Al belysning er til for os mennesker, og vi er nødt til at ændre vores tilgang fra at forvente, at udemiljøer altid er maksimalt oplyst døgnet rundt, til at gå på kompromis. Mange mennesker generes også af spildlys i deres soveværelser, så der kan være flere fordele ved mere hensynsfuldt lysdesign.
Men belysning er et problem, der berører mennesker. Mens borgerne ofte ønsker mere belysning og lysere udemiljøer, f.eks. omkring huse eller langs gang- og cykelstier, ønsker miljøeksperter at værne om beskyttede arter og natur.
– For dem handler det om at tænke over, hvordan levesteder kan bevares i naturligt mørke omgivelser. Derfor er der i dag brug for mere forskning for at finde en god balance og mere hensynsfuld belysning for dyr og natur, slutter Annika Jägerbrand.
Denne artikel er første del af tre i vores artikelserie om »Bioinclusive Lighting« - belysningsløsninger, der opfylder menneskers behov for lys i balance med økosystemet. I næste artikel møder vi forsker Maria Nilsson Tengelin fra RISE, som fortæller om et feltstudie, som Fagerhult har deltaget i.
Vores bud på Bioinclusive Lighting
Med Bioinclusive Lighting inkluderer vi miljøet, og hvordan vi minimerer belysningens indvirkning på det. Kernen i ansvarsfuld belysning er det rette lys, på rette sted, på rette tidspunkt.
Læs mereRelaterede nyheder
Når materialet betyder noget – Wrapped giver et fornyet syn på bæredygtig belysning
I en verden , hvor hvert gram materiale og hvert gram CO2 tæller, er Wrapped mere end blot et armatur – det er et statement. Det er Fagerhults mest bæredygtige pendel til dato, og det er langt fra tilfældigt. Hver detalje, hver beslutning, hvert materiale er valgt med omhu. Bæredygtighed begynder ofte med et enkelt spørgsmål: Hvad er den fremstillet af? For Wrapped er svaret en trio af materialer, der hver især fortæller deres egen miljøhistorie. Solid Board: en velkendt ven Hos Fagerhult stiftede vi første gang bekendtskab med Solid Board i 2021 med Multilume Re:Think. Men med Wrapped er vi gået et skridt videre. Materialet består af en trelagskonstruktion med en 100 % genanvendt kerne, et vedvarende FSC-certificeret toplag og en tynd, beskyttende plastfilm. Resultatet er et materiale, der er 65 % genanvendt – og som giver en 89 % reduktion i CO₂-udledning sammenlignet med ny ekstruderet aluminium. Billedgalleri: Solid Board Wrapped er fremstillet af organisk Solid Board, post-consumer genbrugsaluminium og post-consumer genbrugsplast. Nytænkning af plast Plast er ofte et varmt emne, når det handler om bæredygtighed. Men ikke al plast er ens. Wrapped anvender post-consumer genbrugsplast – plast, der allerede har haft et liv, måske som en shampoo-flaske eller fødevareemballage. Det adskiller sig fra pre-consumer plast, som aldrig er nået ud til forbrugeren. Citat: Josefin Carlsson Aluminium med en fortid Wrapped indeholder to strukturelle komponenter fremstillet af 100 % post-consumer genbrugsaluminium. en del af en cirkulær infrastruktur, der måske endda tidligere har været en del af et Notor-armatur. Sammenlignet med nyproduceret aluminium reducerer dette valg udledningen med 83 %. Design med mindre – bygget til at holde Bæredygtighed handler ikke kun om, hvad du bruger – men også hvor meget. Med sine kun 900 mm er Wrapped kortere end en konventionel pendel på 1200 mm. Alene denne reduktion i størrelse reducerer klimapåvirkningen med 25 % uden at gå på kompromis med armaturets lysydelse. Josefin Carlsson sammenligner produkters klimapåvirkning i Fagerhults Experience Centre i Habo. For at forstå, hvor langt vi er nået med Wrapped, må vi se på, hvor vi begyndte. I 2021 Notor 65 – fremstillet af ny aluminium – en klimapåvirkning på 34 kg CO₂e. I 2024 med 75 % genbrugsaluminium blev dette reduceret til 25 kg CO₂e. I dag Wrapped ligger omkring 12 kg CO₂e. "Det er en tredjedel af den oprindelige Notor 65 og halvdelen af den nuværende version, en stille revolution målt i kilo CO₂e," siger Josefin Carlsson. Efter sin lange levetid – anslået til 100.000 timer – er Wrapped klar til en lige så bæredygtig exit. Konstruktionen gør den let at skille ad, så alle materialer kan genbruges og genanvendes i den cirkulære økonomi.
Fagerhult uses recycled aluminium for high-volume products — ensuring circular use of resources
With a focus on reducing its long-term greenhouse gas emissions, Fagerhult now choose extruded aluminium profiles containing 75% recycled material from end users. The material is used for product families manufactured and sold in larger volumes — and where the material can make a real difference. The initiative reduces Fagerhult’s climate footprint by approximately 225 tons of CO2e per year.Aluminium is a lightweight and durable material that can be reused multiple times if recycled properly. Its environmental impact depends on several factors, including whether it is made from virgin aluminium, how it is produced, whether fossil fuels or renewable energy sources were used in its production, and if it is derived from recycled materials.Niclas Thulin is Sustainability Manager at Fagerhult:“We are taking a significant step forward by moving from renewably sourced aluminium to recycled aluminium (post consumer). The Notor family – together with several other product families – is now made of extruded aluminium that is 75% recycled. This results in around 70% lower climate impact than the average impact from European primary aluminium and 88% lower than the global average for primary aluminium*.”The change affects products sold in larger volumes. The products Notor 65, Notor Recessed, Notor 36, Fjord, Vil, Multilume Hydro, and Sentra are now made of recycled aluminium.“We intentionally upgrade the materials for our larger product series because it significantly impacts Fagerhult's greenhouse gas emissions. For the Notor family alone, we used approximately 65 kilometres of aluminium profiles in 2024, and nearly all of this volume has now been replaced with recycled material,” says Niclas Thulin.The change is part of Fagerhult's systematic sustainability work and a considerable step in reducing greenhouse gas emissions in Scope 3: the company's indirect emissions from purchased materials. The Science Based Targets validate Fagerhult's climate targets, and the ambition is to achieve net zero emissions from the entire value chain by 2045.“This is our most important decision regarding materials, at least with reduced climate impact as the fundamental incentive. The majority of our emissions come from Scope 3, and through this change, we are making a difference where it has the greatest impact. Based on last year's volumes, the switch to recycled aluminium can reduce emissions by approximately 225 tons of carbon dioxide equivalents annually.”*Climate impact excluding the extrusion process. EPD compared to the European average for primary aluminium (European Aluminium) and the global average for primary aluminium (International Aluminium).